Forløbet er et blidt og helhedsorienteret coachingforløb til dig, der længes efter mere glæde, ro og overskud i hverdagen. Det er skabt til kvinder, der giver meget af sig selv og som nu mærker et behov for at stoppe op, lytte indad og finde hjem til sig selv igen.
Gennem refleksion, kropslig forankring og en dybere forståelse af dig selv, hjælper jeg dig med at skabe mere balance og bæredygtighed i dit liv. Ikke ved at optimere eller presse dig, men ved at støtte dig i at leve mere i overensstemmelse med den, du er.
Dette forløb er for dig der…
- På overfladen får hverdagen til at fungere, men indeni mærker, at noget mangler.
- Du er træt på en måde, som søvn ikke løser.
- Du har svært ved at finde overskuddet, glæden eller kontakten til dig selv, som du engang havde.
- Du er vant til at tage ansvar – for andre, for familien, for det praktiske – og har mistet forbindelsen til, hvad du har brug for. Måske føler du dig overvældet, drænet eller fastlåst, uden helt at kunne forklare hvorfor.
- Du længes efter mere ro, lethed og glæde i dit liv, uden at skulle presse dig selv, optimere mere eller “tage dig sammen”.
- Du ønsker at forstå dig selv bedre, lære at lytte til din krop og skabe en hverdag, der føles mere rigtig for dig.
Forløbet er til dig, der er nysgerrig på dig selv, åben for refleksion og klar til at tage dig selv alvorligt.
Ikke for at blive en ny version af dig, men for at finde hjem til den, du allerede er.
Praktisk
Forløbet er struktureret gennem 5 fysiske sessioner, hvor vi kommer igennem forskellige temaer. Det tager udgangspunkt i den positive psykologi, værktøjer derfra og Human Design. Se indhold nedenfor.
Optimalt går der 2 uger mellem de første 1-4 sessioner og 4 uger mellem session 4 og 5. Men det er selvfølgelig muligt at vi planlægger det, så det passer ind i netop din hverdag.
Overblik over sessioner
Session 1: Overblik og indsigt
Her kigger vi på hvor du er nu og hvad du længes efter. Jeg fører dig igennem nogle arbejdsark (Livshjulet og trivselskompasset) og en test til at måle dit nuværende lykkeniveau (Oxford lykkeskema). På den måde får vi sammen en føling med hvor du er og hvor vi skal sætte ind. Formålet er at skabe klarhed og håb ved at se på din nuværende tilstand, se på dine mønstre med kærlige øjne og sammen udvælge 1-2 fokusområder vi skal arbejde med fremadrettet.
Session 2: Glæde overskud og mening
Under denne session ser vi på hvad der bringer glæde og mening ind i dit liv, samt hvad der dræner dig. Vi skaber klarhed over dine livsværdier, hvad er de og hvordan kan du få dem mere i spil i hverdagen. Vi kigger også på dine karakterstyrker og hvordan de kan hjælpe dig til mere glæde og trivsel.
Jeg hjælper dig med at at flytte dit fokus fra “hvad jeg burde” til “hvad der føles rigtigt”. Vi har fokus på at skabe små justeringer som giver resultater på den lange bane.
Sessionen vil give dig en følelse af retning og fornyet livslyst.
Session 3: Human design – hvem er du?
Her dykker vi ned i dit Human Design chart. Det er et værktøj som hjælper os med at lukke mellemrummet mellem hvem vi er – vores sande kerne – og hvem vi tror vi er og alt det vi gennem tiden har lært at være. Det giver dig en bevidsthed om og et sprog for alt det, du mærker og føler, men som kan være svært at sætte en finger på.
Vi kommer omkring din type (din energi i verden), din strategi (hvordan du træffer beslutninger der er sande for dig) og så får du et redskab til at mærke, om du er på rette vej eller på vej væk fra dig selv. Vi kigger også på din autoritet (hvordan du mærker efter inde i dig selv) og sidst din profil (dine karaktertræk og din personlighed).
Jeg hjælper dig med at forstå dig selv på et dybere plan, så du kan se se dig selv med nye kærlige briller og holde op med at presse dig selv. Vi kobler det selvfølgelig til din hverdag og vores tidligere sessioner.
Sessionen vil give dig en større selvaccept, selvomsorg og et værktøj til at træffe beslutninger.
Session 4: Integration i din hverdag
Under denne session arbejder vi med hvordan du lever alt det vi har talt om, hvad virker for dig og hvor er der brug for små justeringer. Vi tager også pulsen på din trivsel og lykke igen (som i session 1). Hvis der er brug for det kan vi også her komme omkring vaner for søvn, kost og bevægelse og hvordan små ændringer her også kan støtte dig. Det er også muligt at bruge sessionen til at dykke dybere ned i et af de foregående temaer, hvis der er mere brug for det.
Jeg hjælper dig med at kigge realistisk på dit liv og din hverdag, så du får integreret noget af alt det du har lært om dig selv og så vi sikre at du hele tiden bevæger dig i retning af mere glæde, overskud og energi.
Session 5: Afslutning og fremover
Denne session ligger ca. 4 uger efter session 4, for at sikre at du får tid til at komme tilbage i hverdagen og får integreret nogle af dine nye indsigter. Det giver dig også tid til at mærke efter, hvordan du har det efter alt det du har fået med dig. Vi tager en sidste status på dit liv. Dit fokus og din trivsel og lykke. Sammen reflekterer vi over det som har ændret sig gennem forløbet, hvad du har lært om dig selv og hvad du tager med dig videre. Vi taler også om, hvad du kan gøre, for at holde fast i din nye retning fremover.
Denne sidste session vil hjælpe dig til at stå stærk i dig selv. Tage ejerskab over dit liv og din hverdag og give dig et indre kompas for din rejse mod mere glæde, energi og overskud fremover.
Se priser her.
Har du brug for en afklarende samtale, er du meget velkommen til at kontakte mig.
LAD LIVSENERGIEN FLYDE

