STRESSCOACHING
Føler du også af og til at du befinder dig midt i en krigszone derhjemme? At livet med mand, børn og hus konstant er på nippet til at ramle sammen omkring ørerne på dig? At du bevæger fra den ene damagecontrol til den næste? Det behøver ikke være sådan!
Livet som mor kan være en fredfuld og afklaret oplevelse – og det er ikke svært at komme derhen.
Du har allerede selv lige præcis det, der skal til for at komme ud af osteklokken og ind i et liv fuld af overskud og ro.
Er du også en stresset mor?
Du er langt fra alene. Vi er overraskende mange, der kender til følelsen af manglende overblik. Det starter med forvirring og en følelse af at være utilstrækkelig. Du kan have svært ved at falde i søvn om natten, fordi du ikke kan finde off-knappen til alle de tanker, der myldrer rundt i hovedet på dig. Det kan være, at du begynder at glemme småting, og føler, at du konstant må løbe om kap med tiden for ikke at sakke bagud. Måske er du gået på deltid for at få mere plads i kalenderen til alt det, du skal nå. Men du føler sandsynligvis ikke, at du har fået mere tid af dén grund – og dét giver dig dårlig samvittighed over at være stresset.
Du agerer og handler på livet løs, men travlheden og kaoset flytter sig ikke en meter uanset hvor meget du prøver at styre uden om.
Nogen siger “sådan er det jo at være mor” – men de tager fejl. Hvis du har det på dén måde, skal du ikke slå det hen. Du skal vende skuden, og sørge for at få noget fedt ud af dit liv med dine børn.De gode nyheder er, at du sagtens kan komme derhen. De dårlige nyheder er, at du skal vælge at lade vasketøjet ligge i de 7 sessions, jeg skal bruge for at vise dig, hvordan du skal gøre.
Efter 7 sessions sammen med mig vil du få en følelse af at din hverdag bliver nemmere, og du vil begynde at opleve livet på en helt anden måde. Du vil få din nattesøvn igen, og i stedet for selvbrejdelser, vil du kunne afslutte dagen med en god og rolig følelse i maven. Helt automatisk vil du opleve i stedet at stå midt i spændende udvikling og nye muligheder efterhånden som du under min kyndige vejledning bliver fyldt til randen med afklarethed, optimisme og håb.
Når du har besluttet dig for, at dit liv er for kort til stress, kan du ringe eller skrive til mig for at aftale din første session.
Et stress coaching forløb indeholder 7 sessions af 1 times varighed, over en periode på ca. 2½ måned. Prisen er 7.900 kr. inkl. materialer.
Bor du langt væk eller vil du gerne spare tid og penge på transport, har du også mulighed for at afholde sessionerne via Skype eller over telefonen (Ved samtaler over telefon, er det dig der ringer mig op).
Tilmelding: Skriv til info@livsgladmor.dk eller ring til mig på mobil 2245 1489.
Adresse: Stendiget 14, 2630 Tåstrup
(Ved fakturering til virksomheder, tillægges alle priser moms)
Læs herunder hvad tidligere stress klienter fortæller.
Nu er der gået lidt over 4 uger siden sidste møde – ja det utrolige er sket, jeg er kommet godt i gang med arbejdet, har den sidste uge haft ekstra travlt med jubilæumsfester både på arbejde og privat. Jeg er kommet godt igennem dette forløb ved simpel planlægning og uddelegering og ikke mindst give slip på kontrollen, ja hvad oplever jeg så andet end at alt forløber rigtig fint og jeg gennemfører det uden at blive stresset.
Jeg vil bestemt også fremhæve at jeg følte mig i gode hænder hos dig – du udstrålede en fantastisk ro. Du fortalte du selv havde oplevet stressforløbet og havde ændret dit liv – jeg tænke flere gange i forløbet hvis du og andre kan dette – så kan jeg også – en god faktor til at komme videre selv.
At udarbejde en hensigtserklæring for resten af mit liv var en rigtig øjenåbner. Dette med at prøve at se slutningen, som man ønsker sig og så forsøge at ændre sine prioriteringer er faktisk lidt spændende, jeg føler ikke jeg skal lave totalt om på mig selv men lære at mærke hvad jeg selv ønsker.
Du spørger hvad der kunne være bedre i forløbet – dette kan jeg ikke svare på – jeg syntes det forløb fint for mig. Den sidste gang jeg var hos dig var jeg meget nervøs for at slutte – men som du den dag sagde kunne jeg jo altid ringe eller komme igen – denne melding har også betydet meget for mig – nu turde jeg godt prøve at stå på egne ben igen.
Jeg giver dig den bedste anbefaling og ved at du kan hjælpe andre som mig, jeg som oplevede at mit liv smuldrede og slet ikke kunne overkomme at komme ud af sengen for bare et halvt år siden. TAK FOR HJÆLPEN.
Anne Marie (Stress Coaching klient)