REFERENCER
Herunder kan du læse hvad mødrene har fået ud af mødet med LivsGladMor.dk:
At tænke over hvilke drømme jeg har på mit barns vegne og hvilken mor jeg egentlig gerne vil være, satte en masse tanker i gang hos mig. Jeg fik lavet en hensigtserklæring, der fik mig til at tænke over, hvad det er for en mor, jeg ønsker, jeg skal være. Jeg kigger på den en gang i mellem og bruger den som reminder. Jeg føler selv at jeg er blevet mere anerkendende og glad.
Jette bad os opstille tre problemstillinger, der fylder meget p.t. Og jeg vil sige, at to af dem allerede er blevet bedre. Om det er min opførsel er jo ikke til at vide. Men jeg er sikker på, at mine børn kan mærke, at jeg er mere glad.
Kurset var en god øjenåbner og jeg prøver at bruge de redskaber, jeg har fået. Det bedste ved kurset var faktisk at man var sammen med andre mødre, for i bund og grund er det jo mange af de samme problemstillinger man har, som mor. Jeg fik nogle andre øjne på mine problemstillinger og forskellige løsningsforslag både fra Jette og de andre kursister. Det var guld værd.
Jeg vil helt sikkert anbefale kurset til andre mødre.
Katrine, mor til to drenge på 3 og 6 år. (Deltager på kurset Det LivsGlade Moderskab)
__________
Jeg har oplevet, at jeg siden kurset, tænker meget over min fremtoning. Og kan mærke allerede nu, at det giver en god respons, især med den store. Jeg har endvidere bemærket, at det også har haft en afsmittende effekt både på min mand, og på mine kollegaer.
Jeg er blevet meget bedre til at stoppe op, og tænke over det, vende tingene den anden vej. Dermed føler jeg mig ikke nær så opfarende som inden kurset. Det er selvfølgelig ikke noget der sker fra den ene dag til den anden, men jeg kan mærke at processen er i gang.
Jeg vil bestemt anbefale kurset til andre. Under kurset sad jeg flere gange, og tænkte på andre mødre i min vennekreds, kollegaer mv. som ville have rigtig godt af at være deltager på et af dine kurser. Det er inspirerende og brugbart. Det har i hvert fald evnet at ændre mig tankegang. Så jeg føler, at kurset har haft en rigtig god effekt.
Endnu engang tusind tak for en inspirerende dag.
Karina, sagsbehandler, mor til en pige på 5 år og en dreng på 8 år. (Deltager på kurset Det LivsGlade Moderskab)
__________
Nu er der gået lidt over 4 uger siden sidste møde – ja det utrolige er sket, jeg er kommet godt i gang med arbejdet, har den sidste uge haft ekstra travlt med jubilæumsfester både på arbejde og privat. Jeg er kommet godt igennem dette forløb ved simpel planlægning og uddelegering og ikke mindst give slip på kontrollen, ja hvad oplever jeg så andet end at alt forløber rigtig fint og jeg gennemfører det uden at blive stresset.
Jeg vil bestemt også fremhæve at jeg følte mig i gode hænder hos dig – du udstrålede en fantastisk ro. Du fortalte du selv havde oplevet stressforløbet og havde ændret dit liv – jeg tænke flere gange i forløbet hvis du og andre kan dette – så kan jeg også – en god faktor til at komme videre selv.
At udarbejde en hensigtserklæring for resten af mit liv var en rigtig øjenåbner. Dette med at prøve at se slutningen, som man ønsker sig og så forsøge at ændre sine prioriteringer er faktisk lidt spændende, jeg føler ikke jeg skal lave totalt om på mig selv men lære at mærke hvad jeg selv ønsker.
Du spørger hvad der kunne være bedre i forløbet – dette kan jeg ikke svare på – jeg syntes det forløb fint for mig. Den sidste gang jeg var hos dig var jeg meget nervøs for at slutte – men som du den dag sagde kunne jeg jo altid ringe eller komme igen – denne melding har også betydet meget for mig – nu turde jeg godt prøve at stå på egne ben igen.
Jeg giver dig den bedste anbefaling og ved at du kan hjælpe andre som mig, jeg som oplevede at mit liv smuldrede og slet ikke kunne overkomme at komme ud af sengen for bare et halvt år siden. TAK FOR HJÆLPEN.
Anne Marie (Stress Coaching klient)
__________
Jeg ville rigtig gerne ha’ været på kursus hos dig, da børnene var små, for da havde jeg mange flere bekymringer end jeg har i dag. Det ville ha’ hjulpet mig utrolig meget i forhold til sovevaner, sutteafvænning, og meget andet.
Siden kurset, kan jeg mærke, at jeg har det bedre med at sige “nej” til pigerne, og holde fast i det. Uden at få dårlig samvittighed! Og vores morgener går noget mere gnidningsfrit, fordi jeg vælger at tænke anderledes og ikke skynde på dem hele tiden – og skælde ud.
Jeg tænker også meget mere over, hvilke usynlige signaler, jeg sender til dem, med mit kropssprog og mine indirekte handlinger. For eksempel kunne jeg ikke få fri til at komme og vinke til Freja, da hun skulle på koloni i sidste uge. Jeg havde det skidt med det, men jeg kunne jo ikke gøre noget, så jeg prøvede virkelig, at få vendt min “ikke tilstedeværelse” til noget positivt (hun kunne følges med Alberte og bla bla), og netop fordi hun kunne mærkede min positivitet, gik det hele meget smertefrit. Under “normale” omstændigheder var Freja blevet ked af det, fordi hun kunne mærke, at jeg var ked af det.
Det var virkelig en øjenåbner for mig, at jeg hele tiden må starte hos mig selv og min tankegang. Du har virkelig formået at gi’ mig stof til eftertanke.
Tusind tak for et godt kursus.
Elena, Økomon, mor til to piger på 6 og 7 år. (Deltager på kurset Det LivsGlade Moderskab)