
Find tilbage til dig selv
Måske fungerer dit liv egentlig fint.
Men du kan mærke, at noget mangler.
Du elsker din familie. Du elsker dine børn. Og du vil gerne være en god forælder. Men måske er der også en del af dig, der længes efter noget andet.
Mere ro.
Mere energi.
Mere glæde.
Mere plads til dig selv.
Måske savner du følelsen af at være dig og ikke kun den, der får hverdagen til at hænge sammen.
Når livet bliver fyldt med børn, arbejde, praktiske opgaver og hensyn til alle omkring dig, kan det være nemt at miste kontakten til sig selv lidt undervejs.
At finde tilbage til dig selv handler ikke om at blive en ny version af dig.
Det handler om at komme tættere på den, du allerede er…
Hvad har jeg brug for?
Hvad giver mig energi?
Hvad dræner mig?
Hvad betyder egentlig noget for mig?
Hvad gør mig glad?
Hvilke værdier vil jeg gerne leve efter?
Hvordan vil jeg gerne have, at mit liv og mit familieliv føles?
Når du begynder at stille de spørgsmål, kan der opstå en anden form for klarhed. Ikke nødvendigvis fordi alle svarene kommer med det samme, men fordi du begynder at mærke og høre dig selv igen.

Mere dig. Mere ro. Mere livsglæde.
Når vi mister kontakten til os selv, kan det påvirke mange dele af livet. Derfor arbejder vi ikke kun med ét problem. Vi kan blandt andet se på forskellige områder.
Dine behov
Hvad har du brug for for at trives og giver du dig selv plads til det?
Din energi
Hvad fylder dig op, og hvad dræner dig? Og hvordan kan du passe bedre på din energi i hverdagen?
Dine værdier
Hvad er vigtigt for dig, når du skræller forventninger og “burde” væk?
Din glæde
Hvornår føler du dig levende, nærværende og glad og er der plads til det i dit liv?
Dine mønstre
Er der måder, du reagerer eller lever på, som ikke længere hjælper dig?
Din retning
Hvis du mærker efter: Hvad ønsker du egentlig mere af i dit liv?

Når du får det bedre med dig selv, påvirker det også din familie.
Du eksisterer ikke alene. Du er en del af en familie, og det, der sker i dig, kan påvirke hele familien.
Når du bliver bedre til at mærke dine egne behov, sætte grænser og passe på din energi, kan det også skabe mere ro i relationerne omkring dig.
Vi mennesker har forskellige behov, temperamenter og måder at reagere på. Når vi forstår det, bliver det ofte lettere at møde hinanden med nysgerrighed frem for frustration.
Det gælder både mellem forældre og børn, men også mellem de voksne i familien.
Jeg er optaget af hele mennesket, relationerne og familien omkring det.
