Jeg har i mange år søgt efter det perfekte svar på, hvad mit formål i livet er.Jeg har haft svært ved bare at give slip og vise tillid. Det har til tider stresset mig rigtig meget. Jeg har været enormt bange for at misforstå de små tegn og gå i den forkerte retning. Bange for at spilde tiden. Bange for at vælge forkert og samtidig havde jeg en følelse af, at tiden var ved at løbe fra mig. At jeg skulle træffe en beslutning. Finde min vej. Handle. Men det lidt paradoksale var, at jeg endte med at gøre det modsatte. Jeg frøs helt fast.
Jeg prøvede at regne det hele ud
Der er gået mange år med, at jeg har forsøgt at regne ud, hvordan det hele hænger sammen. Mine interesser. Mine gaver. Min personlige rejse. De ting, jeg er god til. Det, jeg bliver draget af. Hvordan spiller det hele sammen? Hvad er mit kald? Hvad er mit formål?
Jeg ønskede så inderligt at kunne se målet for mig og have en trin-for-trin-plan, jeg kunne følge. Så jeg brugte oceaner af tid og energi på at prøve at regne ud, hvad min sjæl ville fortælle mig. Jeg fik idéer. Lagde planer. Mærkede efter. Tænkte. Analyserede. Men uanset hvad holdt jeg mig stadig tilbage. Alle mulighederne, formålene og kaldene kørte rundt i hovedet på mig, men jeg handlede ikke rigtig på dem. For hvad nu hvis jeg valgte forkert?
Da jeg fik øje på mit eget mønster
Noget begyndte at ændre sig, da jeg blev bevidst om det mønster, jeg var havnet i. Jeg kunne pludselig se, at jeg blev ved med at lægge den ene plan efter den anden, men sjældent nåede ret langt med dem og når jeg endelig havde lagt en plan, begyndte jeg næsten med det samme at søge efter bekræftelse på, at det nu også var det rigtige at gøre. Et tegn. En bestemt følelse. Noget, der kunne forsikre mig om, at jeg havde valgt rigtigt. Problemet var bare, at jeg aldrig ville kunne blive sikker nok. Jeg kunne ikke se ud i fremtiden og vide, hvor et valg ville føre mig hen og måske behøvede jeg heller ikke at kunne det.
Hvad nu hvis der ikke findes ét rigtigt svar?
Først da jeg begyndte at give slip på forestillingen om, at jeg skulle kende både målet og vejen dertil, begyndte jeg at mærke mere ro. For hvad nu hvis mit formål ikke er én bestemt ting? Hvad nu hvis det kan komme til udtryk på forskellige måder gennem mit liv? Og hvad nu hvis jeg ikke behøver at kende destinationen for at kunne tage det næste skridt?
Den tanke har været en stor befrielse for mig. Jeg behøver ikke have hele planen. Jeg kan mærke efter, hvad der føles rigtigt nu. Jeg kan følge det, der gør mig nysgerrig, giver mig energi eller får noget i mig til at lyse op og så kan jeg tage ét skridt. Mærke igen og måske justere retningen undervejs.
Jeg valgte at have mere tillid til vejen
På et tidspunkt traf jeg et helt bevidst valg. Jeg ville ikke længere bruge så meget energi på at jage målet. Jeg ville prøve at være mere til stede på vejen derhen. For mig hænger det også sammen med noget spirituelt. Jeg tror på, at der findes noget større end mig selv. Jeg tror på intuition, på små tegn undervejs og på, at jeg ikke nødvendigvis skal kunne forstå alting med hovedet.
Du behøver selvfølgelig ikke tro på det samme.
Men for mig har det været befriende at give lidt af kontrollen fra mig og have tillid til, at jeg ikke behøver kende hele historien på forhånd. Måske er et livsformål ikke en endegyldig destination. Måske handler ens livsformål også om den måde, vi lever, udvikler os, møder andre mennesker og bruger os selv på undervejs.
Mit formål har allerede ændret form
Da jeg oprindeligt skrev denne artikel, var jeg meget optaget af at finde min vej i livet og forstå, hvad mit formål var. I dag ser jeg anderledes på det. Noget af det vigtigste i mit liv er min familie og det liv, vi har sammen. Samtidig betyder det meget for mig at arbejde med mennesker og skabe et rum, hvor de kan blive klogere på sig selv, deres behov og det liv, der føles rigtigt for dem. Hvordan det præcis kommer til at se ud om fem eller ti år, ved jeg ikke og det føles faktisk okay. Jeg behøver ikke længere kende destinationen for at vide, om det næste skridt føles rigtigt.
Måske leder du også efter det rigtige svar
Måske kender du følelsen. At du bliver ved med at tænke:
Hvad skal jeg?
Hvad er det rigtige valg?
Hvad vil jeg egentlig med mit liv?
Hvad nu hvis jeg vælger forkert?
Nogle gange kan ønsket om at træffe det helt rigtige valg fylde så meget, at det bliver svært overhovedet at vælge. Hvis du kan genkende det, er der måske et andet spørgsmål, der er mere hjælpsomt:
Hvad føles som det rigtige næste skridt for mig lige nu?
Ikke for resten af livet. Ikke den perfekte femårsplan. Bare det næste skridt.
Det kan også være hjælpsomt at blive mere bevidst om dine værdier og det, der grundlæggende betyder noget for dig. Ikke fordi dine værdier giver dig en færdig plan, men fordi de kan gøre det lettere at mærke, hvilken retning der føles rigtig.
Du må gerne ændre retning
Noget af det, jeg selv havde svært ved at forstå, var, at et valg ikke behøver være en beslutning for resten af livet.
Du må gerne prøve noget. Du må gerne opdage, at det ikke var dig alligevel. Du må gerne blive klogere. Du må gerne ændre mening og du må gerne udvikle dig i en anden retning, end du havde forestillet dig. Måske er det netop en del af det at finde tilbage til dig selv. Ikke at finde ét endegyldigt svar på, hvem du er, og hvad du skal. Men at blive bedre til at høre dig selv midt i alle de svar, muligheder og forventninger, der findes omkring dig.
Jeg ved stadig ikke præcis, hvor min egen vej fører hen. Jeg har fornemmelser. Idéer. Ting, jeg er nysgerrig på. Men jeg har ikke længere brug for at kende hele vejen og det har givet meget mere plads til at være glad for det sted, jeg allerede står.
