Når hverdagen er fyldt med børn, arbejde, praktiske opgaver og mennesker, der har brug for dig, kan dine egne behov meget let ende nederst på listen. Ikke nødvendigvis fordi du bevidst vælger dig selv fra. Det sker bare. Der er altid lige noget andet, der virker vigtigere. Dit barn, der har brug for hjælp. En madpakke, der skal smøres. En besked, der skal besvares. Vasketøj, arbejde, aftaler eller noget praktisk, der lige skal ordnes og måske tænker du:
Jeg gør det senere….
Jeg går den tur senere.
Jeg sætter mig ned senere.
Jeg ringer til min veninde senere.
Jeg tager den pause senere.
Men nogle gange kommer det senere bare aldrig rigtig og hvis det står på længe nok, kan du næsten glemme at spørge dig selv:
Hvad har jeg egentlig brug for?
Når dine egne behov langsomt ryger nederst på listen
Måske er du rigtig god til at mærke andre menneskers behov. Du kan se, når dine børn er trætte. Du ved, hvornår de er sultne. Du kan mærke, når din partner har haft en dårlig dag. Du holder styr på aftaler, mad, tøj, skole, fritidsaktiviteter og alt muligt andet. Men dine egne signaler kan være lettere at overhøre.
Måske opdager du først, at du har haft brug for en pause, når du ikke længere kan rumme særlig meget. Når irritationen kommer hurtigere. Når støjen føles højere. Når overskuddet bliver mindre. Eller når du bare har en følelse af at være helt drænet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Du har bare brugt rigtig meget energi uden at få særlig meget tilbage.
At passe på dig selv handler ikke kun om pauser og selvforkælelse
Når du tænker på at passe på dig selv, tænker du måske hurtigt på et varmt bad, en kop te, en gåtur eller en aften på sofaen. Det kan bestemt være egenomsorg. Men for mig er det blevet et meget bredere begreb. At passe på mig selv kan også være at sige nej til noget, jeg egentlig ikke har lyst eller overskud til. At fortælle min mand, at jeg har brug for at være alene. At gå en tur, selvom der stadig står vasketøj. At prioritere bevægelse, fordi jeg ved, hvor stor betydning det har for mit humør og min energi. At gå tidligere i seng. At bede om hjælp. At sætte en grænse. At skrue ned for mine egne forventninger, eller nogle gange bare at acceptere, at jeg har et behov, selvom det måske er upraktisk.
Egenomsorg handler ikke kun om, hvad du gør for dig selv. Det handler også om, hvor alvorligt du tager dine egne behov.
Ved du egentlig, hvad der fylder dig op?
Jeg kan godt lide billedet af at “fylde sig selv op”. Ikke fordi du skal gå rundt med en konstant fyldt energitank. Men fordi nogle ting faktisk giver dig noget tilbage. Nogle aktiviteter giver dig energi. Nogle mennesker giver dig energi. Nogle steder giver dig ro og andre ting kræver mere af dig. Prøv at tænke på din egen hverdag.
Hvornår mærker du, at du får lidt mere energi?
Hvad får dine skuldre til at falde ned?
Hvornår føler du dig mest som dig selv?
Og hvad savner du, når du ikke har haft det længe?
Det behøver ikke være noget stort, det kan være helt almindelige hverdags ting.
Hvis du har lyst til at dykke mere ned i det spørgsmål, har jeg også skrevet om hvad livsglæde er, og hvad der kan skabe mere af den i vores liv.
Det, der fylder mig op, behøver ikke fylde dig op
Noget af det vigtigste, jeg selv har lært, er, at vi ikke nødvendigvis har brug for det samme. Jeg har for eksempel brug for alenetid. Jeg har brug for bevægelse, natur og pauser fra input. Det gør en reel forskel for, hvordan jeg har det. Men måske har du brug for noget helt andet. Måske får du energi af at være sammen med andre. Måske elsker du en kalender med planer og oplevelser. Måske har du brug for kreativitet, musik, fordybelse, struktur eller spontanitet.
Der findes ikke én rigtig måde at fylde sig selv op på og derfor synes jeg heller ikke, at egenomsorg skal reduceres til en liste over ting, du bør gøre. Det interessante er at lære dine egne behov at kende. Når du ved, hvad du har brug for, bliver det også lettere at opdage, når det mangler. Det er en vigtig del af det, jeg mener med at finde tilbage til dig selv.
Når du godt ved, hvad du har brug for – men har svært ved at give dig selv lov
Måske ved du faktisk allerede godt, hvad du har brug for. Du ved godt, at du trænger til en pause. Du ved godt, at du savner at være alene. Du ved godt, at du gerne vil træne, se dine venner eller bruge tid på noget, der kun er dit. Men så kommer den dårlige samvittighed…
Burde jeg ikke hellere være sammen med børnene?
Kan jeg tillade mig at tage afsted?
Min partner har jo også haft en lang dag.
Der er så meget, jeg burde nå.
Og så tilsidesætter du behovet igen…
Jeg tror, der er noget vigtigt i at begynde at opdage den mekanisme. For dine behov bliver ikke mindre virkelige, fordi andre mennesker også har behov og det behøver ikke være enten dig eller dem. Nogle gange handler det mere om at finde en måde, hvor du også får lov til at være med i regnestykket.
Dine værdier kan også fortælle noget om, hvad du har brug for
Nogle af de ting, du savner i din hverdag, kan hænge sammen med det, der grundlæggende betyder noget for dig. Hvis frihed eksempelvis er vigtigt for dig, kan en meget fastlåst hverdag begynde at føles tung. Hvis nærvær betyder meget, kan en konstant fyldt kalender skabe frustration. Hvis udvikling eller kreativitet er vigtigt, kan du måske savne følelsen af at have noget, der også er dit.
Derfor kan det være interessant at blive bevidst om dine værdier i livet. Ikke som endnu en ting, du skal optimere. Men som en måde at forstå, hvorfor noget betyder mere for dig end andet.
Din trivsel er også vigtig for din familie
Jeg synes, der er en vigtig balance her. For jeg har ikke lyst til at fortælle dig, at du skal passe på dig selv, så du kan være noget for dine børn. Dine behov er ikke kun vigtige, fordi andre mennesker får glæde af, at du har det godt.
Din trivsel er vigtig, fordi du er vigtig.
Men samtidig lever vi selvfølgelig ikke hver for sig. Hvordan du har det, påvirker også de mennesker, du er sammen med.
Jeg kan selv mærke en tydelig forskel. Når jeg har fået noget af det, jeg har brug for, har jeg ofte mere ro og overskud. Jeg bliver ikke lige så hurtigt irriteret. Jeg kan bedre rumme støj, konflikter og de mange behov omkring mig og den ro påvirker ofte resten af familien. Det handler ikke om at jeg skal være i balance hele tiden. Det er jeg bestemt ikke. Det handler om en bevidsthed om at vi mennesker påvirker hinanden.
Derfor tror jeg på, at det at tage din egen trivsel alvorligt også kan være en vigtig del af et familieliv, hvor der skal være plads til flere forskellige mennesker og deres behov.
Måske skal du ikke gøre mere
Når du læser om egenomsorg, kan det være nærliggende at tænke:
Så skal jeg også huske at prioritere mig selv.
Men det giver dig pludselig endnu en opgave. Det tror jeg ikke nødvendigvis, du har brug for. Måske skal du ikke starte med at gøre noget. Måske skal du bare begynde at lægge lidt mere mærke til dig selv.
Hvornår bliver du drænet?
Hvornår får du energi?
Hvad savner du?
Hvad siger du nej til inde i dig selv, selvom du egentlig siger ja højt?
Og er der et behov, du allerede godt kender, men som du ikke rigtig giver plads?
Det behøver ikke føre til en stor forandring. Måske er der bare én lille ting, du kan begynde at tage lidt mere alvorligt. Ikke så du kan blive bedre til at være noget for alle andre. Men fordi der også skal være plads til dig.
